8 gode grunde til at samsove

Alle forældre kender udfordringen med at generobre dobbeltsengen, når de helt spæde baby-stadier er ovre. Nogle løser udfordringen ved at sidde ved siden af tremmesengen, til barnet falder i søvn. Andre lader barnet falde i søvn i sofa, arme, dobbeltseng, for så at flytte det ind i tremmesengen. Der er også dem, der slet ikke mener det er en udfordring der skal løses.

Samsovning er et emne som de fleste forældre har en holdning til.

I dette indlæg, vil vi fokusere på nogle af fordelene ved at samsove med sit barn. For der ER faktisk mange fordele ved det.

1: De bliver mere selvstændige
Det er ikke kun fordi det er hyggeligt, eller nemmere, eller måske mere praktisk. Forskning har nemlig flere gange peget på, at samsovning rent faktisk giver mere uafhængige børn, simpelthen fordi de får deres kontaktbehov fyldt godt op i løbet af natten, når de sover tæt med mor og far. 

2: De bliver dygtigere i skolen
Der findes som sagt mange holdninger og myter i forhold til samsovning. En af myterne skulle være, at børnene bliver ‘dummere’.

I det amerikanske magasin ‘Pediatrics’ slog forskere dog fast, at samsovning på ingen måde har negativ indflydelse på børnenes indlæring eller sociale færdigheder.

3: I skaber en tættere forbindelse
Vi får det at vide så snart de kommer rynkede og klistrede ud. Hudkontakt, hudkontakt, hudkontakt.

Den nærhed og sammensmeltning der foregår når man er hud-mod-hud, gavner ikke kun i de nyfødte timer. Det skaber en tættere forbindelse hele livet igennem.

4: De får et bedre immunforsvar
Børn der samsover har en helt anden tryghed og ro når de sover, end børn der ligger alene i en vugge. Det afstressende miljø, hjælper deres små kroppe med at gro og styrker immunforsvaret.

Ved en stor engelsk undersøgelse, fandt man frem til at børn der samsover havde et langt lavere niveau af stresshormonet cortisol, end børn der sover alene.

5: Det hjælper dem med at udvikle et sundt forhold til følelser
Der er mange måder at opdrage et sundt og empatisk barn på, og det at sove sammen med dit lille barn kan være en af ​​de enkleste måder at opnå dette på. Sam-sovning er en måde, forældre kan fremme deres barns følelsesmæssige vækst på, ifølge Psychology Today.

6: De får en glad mor
Samsovning er et personligt valg, og så længe ingen er i fare og alle sover godt, er det en win-win for hele familien.
Så længe dit barn, du selv og din bedre halvdel elsker samsovningen, er der kun fordele.

Barnet er glad, du er glad og vi ved alle, at når konen er glad, så er manden glad ,-)

7: De får mere søvn
I følge den enekelske undersøgelse får børn der samsover faktisk endnu mere søvn end børn der sover alene. 

Ikke kun sammenhængende søvn, men også over hele natten.

Undersøgelsen vurdere faktisk at et barn på 6 måneder, der sover sammen med mor og far, i gennemsnit sover 1,5 time mere om dagen, end et barn der sover alene.

8: De vågner op og er glade
Den du elsker allermest, og som elsker dig allermest tilbage – vågner hver morgen op og kigger direkte ind i dit sovende ansigt. Forestil dig hvor meget tryghed og glæde det giver dit lille barn, at du ligger lige der, ved siden af.